Drifts- og samarbejdsformer i landbruget

Den mest almindelige driftsform er et selvejet landbrug, hvor landmanden driver og ejer sin ejendom og alle maskiner uden at samarbejde med andre kolleger og i maskinnød lejer maskiner fra en maskinstation.

Men der er flere mulige måder at samarbejde på, og så er de endda også økonomisk mere fordelagtige og mere driftsikre.

Sameje

Den mest simple konstruktion er et sameje om en eller flere maskiner bestemt til i det væsentligste at arbejde på egen jord. Det kræver ingen formaliteter, bare man er enige om det. Men jo større investeringen er, jo større er behovet for at skrive noget ned om de regler, der skal gælde for anvendelsen, vedligeholdelsen, samejets ophør etc. Det sker jo for eksempel, når der er tale om en mejetærsker i sameje eller et såsæt.

Maskinfællesskab

Går det godt med et sameje, inspirerer det jo ofte til at gå videre og etablere et egentligt maskinfællesskab om flere maskiner. Det kan også være i sameje, men her er der større behov for at formalisere forholdet, gøre aftalerne skriftlige og også - jo mere kostbare maskinerne er - at etablere egentlige I/S'er eller ApS el. A/S. Det er typisk på denne måde, de meget store landbrug foretrækker at organisere sig. Der er ingen afstandsgrænser, ingen overskudsdelingsregler, ingen anmeldelsespligt, ingen problemer med arealstørrelser m.v. Der er også store økonomiske fordele for de store landbrug - langt større end de fleste forestiller sig.

Samdrift

En anden mulighed er længerevarende aftale om samdrift eller måske bedre formuleret: samarbejde i form af nabohjælp med egne maskiner - én ejer ploven, en anden såsættet. Begrebet samdrift er jo brugt i landbrugsloven om det forhold, at den samme ejer driver flere gårde sammen. Der er altså ikke bare tale om tale om et samarbejde mellem flere ejere.

Driftsfællesskaber

Og endelig har vi reglerne om driftsfællesskaber, som har en særlig bekendtgørelse. Driftsfællesskaber er af meget forskellig størrelse og af meget forskellig form. Der er stor forskel på, hvordan og hvor meget kapital der investeres. Et driftsfællesskab kan efter bekendtgørelsen etableres som et I/S, som et A/S eller ApS eller med dispensation fra Jordbrugskommissionen som et A.m.b.a., Kommanditselskab, Kommanditaktieselskab (Partnerselskab) P/S.

Driftsfællesskaber er lige så forskellige som de mennesker, der deltager i dem, og de formål der er med dem. Hvert driftsfællesskab har medlemmer med vidt forskellige motiver til at gå med i fællesskabet. Det er helt OK - hvis bare man har de øvriges accept heraf fra starten. Et driftsfællesskab kan begrænses til for eksempel markdriften eller til en enkelt afgrøde for eksempel solbær eller til svineproduktion. Derfor er det ikke muligt blot at tage et standarddokument ned af hylden, udfylde det med navne og adresser og lade parterne skrive under.

Hovedbestemmelserne om driftsfællesskaber findes i Bekendtgørelse nr. 127 af 22/2 2000 om landbrugsfællesskaber. Dette er det eneste sted i lovgivningen dette udtryk benyttes. Ordet er synonymt med ordet driftsfællesskaber.

Man kan være fra 2 til 5 ejere eller forpagtere af landbrugsejendomme i et helt eller delvist driftsfællesskab.

Deltagere i et driftsfællesskab kan være
ejere og forpagtere af de omfattede ejendomme
deres ægtefæller
ansatte med hovedbeskæftigelse ved den af driftsfællesskabet omfattede produktion
En deltager og dennes ægtefælle regnes ved beregningen af deltagerantal som én enkelt deltager i fællesskabet. Har man driftsfællesskab som anpartsselskab, regnes anpartshaverne som en enkelt deltager i fællesskabet, medmindre de hver for sig deltager i fællesskabet med en anden landbrugsejendom. Ansatte, der optages i fællesskabet, medregnes også som deltagere i selskabet.

Den fælles drift kan kun omfatte arealer, som ejes af deltagerne, eller som en deltagende ejer eller forpagter ville kunne forpagte og inddrage i samdrift efter bestemmelserne i landbrugsloven.

Afstanden fra hver deltagers bopæl til ejendommenes jorder må ikke overstige 15 km. Det var tidligere 25 km. - ændringen er en følge af, at afstandskravet er ændret for samdrift.

Den fælles drift må højst omfatte et areal på 750 ha. Ved en landbrugsejendom, der ejes af et aktie- eller anpartsselskab, regnes afstanden fra den beboelse, hvor landmanden i selskabet har bopæl.

Der er mange flere regler, som det er nødvendigt at tage i betragtning ved overvejelser om driftsfællesskab og særligt vigtige er de eksisterende muligheder for dispensationer - som er ganske mange.

Det kræver, at den, der udformer kontrakten, omhyggeligt sætter sig ind i parternes forudsætninger og forventninger og giver udtryk for det i den kontrakt, der udarbejdes. Det skaber tryghed i det senere samarbejde.

Samarbejdskontrakter - og særligt interessentskabskontrakter - er virkelig en udfordring for koncipisten, og jeg anser arbejdet hermed for noget af det mest kvalificerede advokatarbejde overhovedet. Eksemplerne er I/S-kontrakter om alle mulige forhold, altså for eksempel både om maskinfællesskaber og driftsfællesskaber, men også aktionær- og anpartshaveroverenskomster er relevante kontrakter af samme type indhold.

Der er mange fordele ved samarbejdet:
Du skal ikke længere bestemme alting selv.

I træffer bedre beslutninger - fordi flere har været med i overvejelserne.

Der bliver mulighed for at sætte "bedste mand på opgaven". Det har man selvfølgelig haft hele tiden, men der har ikke været så mange at vælge imellem.

I skal kun indsende én ansøgning til EU

I skal kun udfærdige én markplan

I skal kun udfærdige én gødningsplan

I skal kun udfærdige ét sprøjteregnskab

I skal kun udfærdige ét regnskab

I skal kun udfærdige én forhandling om salg/køb af afgrøder og andet.

I kan sælge til bedre priser. (Større kvanta).

I kan købe ind til bedre priser.

Ved sygdom og andet uheld er der altid nogen, der klarer skærene.

Familien kan blive på gården, hvis du falder fra - i hvert fald i nogen tid. (personligt arbejdsindsats kræves ikke - kun at der er arbejdskraft til rådighed)

Du får bedre tid til at realisere gården, hvis det er nødvendigt og dermed kan du opnå en bedre pris.

I kan spare arbejdskraft, og i spidsbelastningsperioder kan I indkalde en vikar

Det synliggøre jeres indsats at føre dags- eller månedssedler over det arbejde, den enkelte udfører for fællesskabet - og det øger effektiviteten. Ingen deltager vil overfor de andre deltagere være bekendt , at tiden udnyttes dårligt.

Både i tilfælde af salg til en landmandskøber og særligt til en bykøber er retten til at indtræde i driftsfællesskabskontrakten formentlig medvirkende til at holde en bedre pris for gården, fordi køber får mulighed for at blive deltager i en økonomisk optimal drift, uden selv at skulle ansætte fagfolk.

Det er økonomisk bedre end at forpagte ud. Efter 2 fulde års drift er det ikke usædvanligt at konstatere, at det samlede overskud af markdriften år 1 stiger med 600 kr./år/ha. og år 2 med 400 kr./år/ha., og at der efter yderligere tilpasning af maskinparken og i markplanen i skulle kunne opnås yderligere 300 kr./år/ha i overskud eller i alt på 3 år mere end 1300 kr. pr. ha. ved uændret udbytte og prisniveau i øvrigt.

Maskinparken bliver løbende tilpasset til det behov, som fællesskabet har. Det vil ikke længere kunne betale sig, at have flere maskiner af samme slags, men færre og større.

Det menneskelige fællesskab er vigtigt. Der er altid anledning til at tale sammen og udveksle erfaringer.

Det er lettere at afvikle ferier.

Det bliver en bedre arbejdsplads, fordi der er flere at dele dagligdagen med, hvorfor det formentlig bliver lettere at tiltrække den mest kvalificerede arbejdskraft. Ensomhed i arbejdet er et stort problem i landbruget, som på denne måde kan afværges - og det er mere værd end penge!!!

Naboerne bliver interesserede, hvis fællesskabet viser sig at virke, og du skal ikke undre dig, hvis der kommer henvendelser om at få lov til at komme med.

osv. osv.
Er der ulemper?
Du kan ikke længere bestemme alting selv - du skal altså afgive kompetence.

Det bliver vanskeligere at gøre, som du plejer.

Hvis en deltager fx ikke ejer maskiner, men skal udnytte de øvrige deltageres maskiner bliver der en lidt indviklet regnskabsprocedure, særligt ved maskinstationsarbejde for andre. Forholdsmæssig andel af sliddet hertil på de anvendte maskiner skal ikke debiteres den deltager, som ikke har andel i maskinerne, og som derfor skal betale en forholdsmæssig andel af vedligeholdelsen. Da han ikke får del i indtægten, skal han heller ikke have del i udgiften.

Der skal bruges mere tid på samtaler med de øvrige deltagere - det bør blive en god vane.

Hvis kemien ikke passer mellem parterne, skal du lade være. Det er noget bøvlet at gennemføre en opløsning.
Kontakt advokat Søren Olesen på tlf. 64 81 16 66 hvis du har spørgsmål om landbrug.