ERSTATNING FOR SKUFFEDE FORVENTNINGER
- EN NY MULIGHED
Det har altid været sådan, at man kan kræve erstatning, hvis ens modpart lidt firkantet sagt har gjort noget forkert og man samtidig kan bevise, at man har lidt et økonomisk tab.
I kraft af den almindelige samfundsudvikling er det oppe i tiden også at kræve erstatning for såkaldt skuffede forventninger, altså erstatning for, at et eller andet er gået anderledes end man forventede. Her er problemet imidlertid blot, at man oftest ikke kan bevise, at man har lidt et økonomisk tab i traditionel forstand, og så svigter én af de grundlæggende betingelser for, at man kan kræve erstatning. Forventningen er ofte "luft" uden grund i virkeligheden således at forstå, at man hverken faktisk eller juridisk har krav på at opnå det, man forventer. Uanset dette har det ofte været forsøgt i retspraksis, og det er af og til lykkedes. Der er således ved at tegne sig et billede af, at det fremover nok bliver nemmere at kræve erstatning for skuffede forventninger.
Denne opblødning spores også i den nye lovgivning. Således er der i Lov om omsætning af fast ejendom hjemmel til at kræve erstatning for skuffede forventninger i tilfælde, hvor ejendomsmægleren har lavet forkerte beregninger af provenu til sælger eller af ejerudgift til køber.
I løbet af dette efterår forventes et nyt lovforslag om Rådgiveransvar fremsat i Folketinget hvorefter rådgivere skal betale erstatning for skuffede forventninger hos kunden hvis "parternes forhold særligt taler herfor". Hvad der ligger heri kan kun fremtidig retspraksis afklare, men det betyder nok, at der skal noget til, før der indrømmes erstatning.
En revisor er dog allerede dømt i Højesteret til at betale erstatning for skuffede forventninger på grund af en regnefejl. Højesteret fastholdt kravet om at der skal være lidt et tab, men svækkede på kravet til beviset. Dommen afspejler derfor den omtalte opblødning.
I forhold til skattevæsenet kan skatteyderen ofte støtte ret på forventningsprincippet på baggrund af en uformel tilkendegivelse fra skattemyndighedernes side hvis en række ulovbestemte betingelser er opfyldt. Det sikreste er dog at indhente en såkaldt "Bindende forhåndsbesked", der er lovfæstet. Ulempen er, at det ofte tager 6 - 9 måneder at få en sådan.
Herudover har problemet senest været fremme i de såkaldte "løbetidssager" og i sagerne om "inkonvertible lån" med sikkerhed i fast ejendom. Førstnævnte sager drejede sig om personer, som i tillid til forkerte oplysninger fra arbejdsløshedskasse eller fagforbund om efterlønsmuligheder havde opsagt deres stillinger. Erstatningerne fastsattes til det beløb, der var stillet i udsigt, selvom der ikke var grundlag for det. Der var utvivlsomt lidt et tab, men størrelsen var vanskelig at fastslå. Sidstnævnte sager drejer sig om købere, der i forbindelse med køb af hus uden at vide det har overtaget lån i ejendommen, som ikke kan indfries ved opsigelse til kurs 100, men kun med obligationer. Hvis kursen på dem er over 100 fordyrer det selvfølgelig indfrielsen, f.eks. i forbindelse med omprioritering. Det er her ofte uklart, om køberne ville have handlet anderledes, hvis de havde vidst det, f.eks. ved at kræve et andet lån eller prisen nedsat. Et tab i en eller anden størrelse er lidt, men størrelsen afhænger af den efterfølgende udvikling på obligationsmarkedet og af om køber vælger at omprioritere eller om køber lader lånet indestå til det er udløbet.
Det kan sagtens tænkes at der kan opstå andre situationer om skuffede forventninger, navnlig i rådgivningssituationer. Har De spørgsmål står vi selvfølgelig altid til disposition.