Frynsegoder - sådan bruger du dem som en skattefri del af personalepolitikken

Frynsegoder kan anvendes som en del af personalepolitikken og være med til at fastholde og tiltrække et dygtigt personale. Som udgangspunkt skal den ansatte dog betale skat af sine frynsegoder, men der er en række undtagelser, hvor det er muligt at honorere sine gode medarbejdere, uden at de bliver beskattet af det.

Med de senere års fokusering på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel, er der nok ingen tvivl om, at frynsegoder også vil være et element i virksomhedernes personalepolitik, og at frynsegoderne skal være med til at fastholde og tiltrække et dygtigt personale.

Det skattemæssige udgangspunkt er, at den ansatte skal beskattes af frynsegodets handelsværdi, men der findes en række betydningsfulde undtagelser, som det er værd at kende.

Personalerabatter

Dine ansatte kan uden skattemæssige konsekvenser med rabat købe de varer og tjenesteydelser, som du udbyder til salg som led i din virksomhed, hvis rabatten bare ikke overstiger din avance. Den ansatte kan altså købe til indkøbs- eller fabrikationspris.

Bagatelreglen

Der er en bagatelgrænse for frynsegoder. Du kan som arbejdsgiver skattefrit stille goder til rådighed for dine ansatte, hvis goderne i overvejende grad ydes af hensyn til den ansattes arbejde, og hvis godets samlede værdi ikke overstiger 4.600 kr.

Overskrides de 4.600 kr., er hele værdien af frynsegoder skattepligtig. Nogle af de frynsegoder, du kan yde skattefrit for de ansatte er helbredsundersøgelser, vaccinationer og lignende sundhedsmæssige foranstaltninger, gratis mad og drikke ved overarbejde, fri avis til brug for arbejdet, vareafprøvning af din virksomheds produkter, afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, når dette medfører en besparelse for din virksomhed, arbejdsgiverbetalt kørekort, frikort til offentlig befordring, kreditkortordninger og enkeltstående opkald til hjemmet fra en mobiltelefon, der er stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Fri telefon

Reglerne om fri telefon er et ofte overset personalegode. Efter de gældende regler skal den ansatte medregne 3.000 kr. i den skattepligtige indkomst, hvis han har fri telefon. De 3.000 kr. er uafhængig af de faktiske omkostninger, men beløbet reduceres, hvis den årlige telefonregning er under 3.000 kr. Reglerne er altså, at den ansatte kun beskattes af én fri telefon, uanset at den ansatte måtte have såvel fastnet, mobiltelefon som internetadgang til rådighed. Se mere om internetordningen på næste side.

Videre er reglerne, at en husstand kun beskattes af én fri telefon. Har både mand og hustru fri telefon, skal kun den ene medregne fri telefon til en værdi af 3.000 kr. De 3.000 kr. reduceres med den ansattes egenbetaling af en privat telefon. Har virksomheden for eksempel givet den ansatte en mobiltelefon, er værdien som udgangspunkt 3.000 kr., som skal tillægges den skattepligtige indkomst. Har den ansatte en privat fastnettelefon, og er de årlige udgifter på denne 2.500 kr., skal den ansatte kun beskattes af 500 kr.

Hvis du ikke ønsker at hænge på den ansattes telefonregninger, er det også muligt at lave en ordning med, at din virksomhed refunderer telefonomkostninger efter regning og med et maksimalt beløb. Har du og din ansatte indgået en aftale om, at virksomheden refunderer telefonomkostninger efter regning med maksimum 5.000 kr., og har den ansatte haft en samlet telefonregning på 7.000 kr., er den skattepligtige værdi af refusionen 3.000 kr., som reduceres med de 2.000 kr. regningen eftersteg det maksimale beløb. I eksemplet skal medarbejderen altså medregne 1.000 kr. til den skattepligtige indkomst. Det er en betingelse, at der er tale om refusion af telefonomkostninger efter regning. Yder din virksomhed et fast månedligt tilskud, er hele tilskuddet skattepligtigt for den ansatte.

Hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation

Folketinget har vedtaget en lov, der igen åbner mulighed for hjemme-pc, hvor den ansatte betaler en del af udgifterne.

 

PC-ordningen:

Computeren skal som tidligere være stillet til rådighed for din ansatte til brug for arbejdet, men derudover må din medarbejder gerne bruge computeren privat, uden at det har nogle konsekvenser for ordningen. Ordningen gælder ikke for ekstra udstyr til en computer, der allerede står hos din ansatte, men kun for nye computere med medfølgende tilbehør.

For at dine ansatte vil kunne få glæde af den nye pc-ordning, skal du afholde mindst 25% af udgiften til computeren med udstyr, herunder udgifter til oprettelse af højhastighedsforbindelse til internettet. Du vil have mulighed for at medtage udgifterne til pc-uddannelse af dine medarbejdere med i beregningen af de 25%, som du skal afholde. De 25% er eksklusiv moms, og du skal ikke opkræve moms hos din medarbejder, når han eller hun betaler sin andel.

Din medarbejder slipper dog ikke for at betale moms, hvis vedkommende ønsker at købe computeren efter de tre afdragsår. I det tilfælde skal din medarbejder betale markedspris for den brugte computer plus moms.

Din medarbejder vil efter forslaget kunne få et årligt ligningsmæssigt fradrag på op til kr. 3.500 i tre år, hvis I aftaler, at han skal betale for at have stillet computeren til rådighed.

Internetordningen:

Anden del af loven giver dig mulighed for at betale dine ansattes adgang til internettet, uden at vedkommende vil blive beskattet af beløbet som et frynsegode.

For at dine medarbejdere undgår beskatning, skal de have internetadgang til din virksomhed fra deres hjemme-pc, herunder adgang til jeres intranet og de dokumenter og funktioner med videre, som de har brug for, for at man kan sige, at der reelt er tale om en hjemmearbejdsplads.

Dette krav gør, at du skal tænke dig om en ekstra gang, før du tilbyder ordningen til dine medarbejdere. Der kan være sikkerhedsmæssige problemer, ved at der er internetadgang til det interne net og virksomhedens dokumenter.

For at anvende reglerne er det en betingelse, at computeren med tilbehør er stillet til rådighed til brug for arbejdet. Er dette tilfældet, er den ansattes private brug af computeren skattefri.

Sundhedsbehandlinger

Hidtil har arbejdsgiverens udgifter til behandling af alkoholafvænning været skattefri for medarbejderen, hvis bare der var tale om en generel ordning, der stod åben for alle ansatte.

Folketinget har den 17. maj 2002 vedtaget en lov om, at der indføres skattefrihed for de ansatte af arbejdsgiverens udgifter til sundhedsbehandlinger. Sundhedsbehandlinger vedrører lægefagligt begrundet behandling af den ansatte ved sygdom eller ulykke, herunder behandling ved psykolog eller psykiater, kiropraktorbehandling samt alkoholafvænning. Hvis du vælger at tegne en forsikring, bliver dine medarbejdere ikke beskattet af præmien.

Skattefriheden er betinget af, at der foreligger lægehenvisning til behandling, lægeerklæring om behov for alkoholafvænning, eller erklæring fra psykolog henholdsvis psykiater, eller erklæring fra kiropraktor om behovet for behandlingen.

Det er yderligere en betingelse for skattefriheden, at udgiften afholdes som led i den generelle personalepolitik over for alle virksomhedens ansatte. Virksomheden kan dog begrænse omfanget ud fra generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.

Uddannelsesudgifter

Ansatte skal ikke beskattes af arbejdsgiverens udgifter til den ansattes uddannelse og kurser. Skattefriheden er ikke begrænset til ajourføring eller vedligeholdelse af allerede erhvervet uddannelse. Skattefriheden omfatter derimod alle slags uddannelser - selv lange videregående uddannelser på universitetet. Eneste krav er, at arbejdsgiverens dækning af udgifterne er modtaget som led i et ansættelsesforhold.

Kontakt os, hvis du vil have mere at vide om frynsegoder, og hvordan du udnytter dem bedst muligt i netop din virksomhed.