KRISESTYRING I EN VIRKSOMHED

Desværre stiger antallet af kriseramte virksomheder i øjeblikket. Det kan ramme din virksomhed eller dine samarbejdspartnerne. Det stiller stigende krav til ledelsen om at kunne styre en kriseramt virksomhed. Men ledelsen kan med nogle rimeligt enkle spilleregler dels undgå personligt erstatningsansvar og dels - mindst lige så vigtigt - sikre virksomheden en væsentligt større chance for overlevelse. Hjælp dine samarbejdspartnere - eller dig selv.

En ledelse kan let havne i ansvars- og erstatningssuppedasen

Både hvis din egen virksomhed eller dine gode samarbejdspartneres virksomhed kommer i krise, kan din virksomheds ledelse meget let havne i "ansvars- og erstatningssuppedasen", hvis den ikke har kyndige folk til at hjælpe sig.

Det kan for eksempel være fristende at give enkelte kreditorer mere end andre - eller overdrage til et nyt selskab til for lave værdier og lægge fremtidig indtjening i det nye selskab for at redde virksomheden. Men det kan man blive erstatningsansvarlig for.

Hvis du opfordres til at træde ind i en bestyrelse i et selskab, der er i krise, har du som nytiltrådt bestyrelsesmedlem pligt til at undersøge, hvad du skriver under på, for eksempel pantebreve og skøder, uanset at du alene gennemfører beslutninger, som en tidligere bestyrelse har vedtaget.

Domstolene har i en lang række tilfælde truffet hårde afgørelser over for direktører og bestyrelsesmedlemmer, også selvom bestyrelsesmedlemmerne ikke har vidst, hvor galt det var fat. Det er nemlig bestyrelsens pligt at vide det.

Hvornår skal ledelsen i den kriseramte virksomhed søge hjælp

Få en kyndig advokat til at rådgive virksomheden så tidligt som muligt. Advokaten kan eventuelt i første omgang komme ind i billedet som sparringspartner for kreditchef og revisor for at sikre, at der bliver lagt en holdbar plan for virksomheden, og at alle relevante muligheder bliver vendt. Det giver dels virksomheden ro i forhold til kreditorerne, og det giver pengeinstitut og revisor den største chance for at bibeholde en kunde. Det er desuden en stor fordel, hvis kapitalen rekonstrueres så tidligt, at selskabet endnu har en positiv egenkapital. Kommer advokaten for sent ind, er der ofte så lidt likviditet tilbage at gøre godt med, at der kun er salgsmuligheden tilbage kombineret med en akkordordning - frivillig eller tvungen.

Hvilke muligheder har den kriseramte virksomhed?

Der er heldigvis mange muligheder.

Driftsløsninger:

Der er rene driftsløsninger, hvor ledelsen styrkes på forskellig vis med udgangspunkt i en forretningsplan eller i det mindste en såkaldt SWOT-analyse (Strength Weakness Opportunities Threats). Det vil sige en kortlægning af virksomhedens styrker og svagheder, og af hvilke muligheder og trusler omverdenen byder på.

Løsningen kan for eksempel være rationaliseringer og indskrænkninger eller omstrukturering af salg, salgskanaler, markeder.

Ny finansiering ved belåning:

Normalt vil en virksomhed i krise ikke have mange aktiver, der ikke allerede er belånt i banken.

Varelageret er som regel ikke belånt. Et lagerfinansieringsselskab med bank som enekreditor kan derfor være én mulighed, for eksempel inden for bilbranchen, entreprenørmaskiner og lignende.

Konsignation:

En anden løsning kan være at have varelageret i konsignation. Ved konsignation videresælger virksomheden varerne i eget navn og for egen regning og får således forskellen mellem indkøbspris og den opnåede salgspris. Der skal opfyldes særlige krav, men det er ofte praktisk muligt, især i vores moderne edb- og lagerstyringstider.

Kommission:

En tredje mulighed er kommission. Ved kommission videresælger virksomheden i eget navn for vareleverandørens regning og får en kommission/procentsats af salget. Både ved konsignation og ved kommission beholder leverandøren af varen ejendomsretten over varerne, indtil de er videresolgt.

Factoring:

En virksomhed kan vælge at belåne sine fakturaer/udestående tilgodehavender. Det kalder man factoring. Et factoringselskab får overdraget fakturaerne og betaler f.eks. 80% af fakturabeløbet og de sidste 20% tilbageholdes som sikkerhed. Det kan være dyrt i administration, men kan være den eneste mulighed.

Debitorfinansieringsselskab:

Undertiden kan det være en god løsning at danne et debitorfinansieringsselskab som datter- eller søsterselskab.

Ved søsterselskab overdrages virksomheden til hovedaktionærs eller hustrus nye ApS. Værdiansættelsen skal være til handelsværdier, og alle kreditorer i det gamle selskab skal behandles efter konkurslovens regler.

Stiftelse af datterselskab skal tilføre virksomheden aktiver. Virksomheden kan udskilles til et 100% ejet datterselskab gennem overdragelse enten til skuffeselskab eller som apportindskud, det vil sige indskud af værdier, der ikke er kontanter, for eksempel aktier eller den igangværende virksomhed til nystiftet selskab. I begge tilfælde skal en revisor vurdere. I praksis skal der derfor ske samme vurdering som ved søsterselskabsmodellenn - uanset at datterselskabets værdi ved salg går ubeskåret til kreditorerne, mens søsterselskabet typisk ejes af samme personkreds som sælgerselskabet.

Hafniamodellen kan overvejes: Den går ud på, at alle driftsrelevante aktiver overdrages, men ingen gæld følger med.

Moderselskabet vil herefter normalt gå konkurs, men der er ikke taget noget fra kreditorerne, tværtimod.

Skattemæssige forhold skal afklares med selskabets revisor og advokat.

Panthaverafkald:

Maskiner kan somme tider belånes, hvis man inden levering får et panthaverafkald fra den faste ejendoms panthavere. Ellers omfattes maskiner af bygningens pant, hvis virksomheden drives fra egne lokaler. Tilsvarende gælder leasing og salg med ejendomsforbehold.

Holdingselskab:

Som overbygning på det kriseramte driftsselskab kan indsættes et holdingselskab enten gennem aktieombytning med aktier i nystiftet selskab eller ved salg af aktier til nystiftet selskab. Skattemæssige forhold skal afklares med selskabets revisor og advokat.

Rekonstruer, mens kapitalen stadig er positiv:

Det er af skattemæssige grunde en stor fordel, at kapitalen rekonstrueres så tidligt, at selskabet endnu har en positiv egenkapital. Det er det, fordi der forbliver fuldt fradrag for de tidligere underskud, de nye aktier anses for tegnet til den anførte kursværdi, og der sker ikke indkomstbeskatning i selskabet efter kursgevinstloven, selvom indskyderens fordring indfries til kurs 100, eller gæld ændres til selskabskapital til kurs 100.

Er selskabets egenkapital negativ, og har hovedaktionæren givet et lån til selskabet, kan dette lån ikke blive indfriet helt eller delvist på lige fod med de øvrige kreditorer, uden at det kan give nogle skattemæssigt negative virkninger - både for selskabet og aktionæren.

Forskellige akkordordninger og betalingsstandsning:

Er kapitalen i selskabet tabt, kan den retableres på flere måder. Det kan for eksempel ske ved betalingsstandsning, akkord, gældseftergivelse, gældskonvertering, kapitalindskud og samtidig indfrielse eller nedbringelse af en fordring til kapitalindskyderen eller en nærbeslægtet. Disse løsninger har alle forskellige skattemæssige konsekvenser.

Vælger man en frivillig akkordordning, kan Ret&Rådadvokaten administrere ordningen både med og uden anmeldelse til skifteretten, således at der foretages indbetalinger til advokaten til fordeling blandt kreditorerne, enten som led i en akkord eller som led i et moratorium. Et moratorium er en aftale om henstand. Tvangsakkord kræver skifterettens indblanding.

Betingelser for betalingsstandsning:

Under betalingsstandsninger skal der udarbejdes likviditetsbudgetter for den forventede betalingsstandsningsperiode. Der må ikke stiftes ny gæld under betalingsstandsningen. Lønmodtagere kan kræve, at virksomheden stiller sikkerhed for den førstkommende forfaldne løn. Der skal være mulighed for at stille denne sikkerhed for løn, og alle betalinger skal ske kontant.

Kontakt os, hvis du ønsker rådgivning om krisestyring.