LICITATION - UNDERHÅNDSBUD - ENTREPRISER

Licitationsloven ophørte 1. september 2001, og tilbudsindhentningsloven trådte i kraft samme dag. Lovens formål er at styrke konkurrencen og stimulere nye samarbejdsformer.

Tilbudsindhentningsloven gælder for:

• Offentlige bygge- og anlægsarbejder, men for eksempel ikke for rådgivningsydelser fra ingeniør eller arkitekt.
• Offentligt støttede arbejder, for eksempel almennyttigt boligbyggeri
• Hovedentreprenørers indhentning af tilbud hos underentreprenøren, når der er tale om et offentligt arbejde eller et offentligt støttet arbejde. For eksempel kan et statsstøttet solvarmeanlæg til 10.000 kroner få en hel entreprise til at være omfattet af loven. Man kan i så fald overveje at udskille solvarmeanlægget af entreprisen.
• Totalentrepriser er også omfattet. De var ikke omfattet af den gamle licitationslov.
• Private bygherrer, der i udbuddet har tilkendegivet at ville være omfattet af loven.

Tilbudsindhentningsloven gælder ikke for:

• Private bygherrer.
• Arbejder over 40 mio. kroner. De er i stedet omfattet af EU's bygge- og anlægsdirektiv af 14.6.1993 og 13.10.1997 - eller af EU's forsyningsdirektiv af 14.6.1993.
• Overslag, der ikke er tilbud.
• Enkeltstående byggevareleverancer uden sammenhæng med en håndværksmæssig ydelse er ikke længere omfattet af loven. Det kan være svært at vurdere, hvad der er en enkelt leverance, og hvad der er et bygningsanlæg, for eksempel vindmøller. Men det fortolkes i overensstemmelse med den praksis, der var i forbindelse med den nu ophævede licitationslov.

Hvad betyder den nye lov i praksis?

Der er ikke længere et maksimum på antallet af underhåndsbud.

Stat, amter, kommuner, kirkelige myndigheder og offentligt støttede arbejder og boliger kan nu frit indhente underhåndsbud, hvis bygge- og anlægsarbejderne er på 1 mio. kr. eller derunder

- eller delarbejder er på 500.000 kr. eller derunder. Den samlede værdi af delarbejderne må dog ikke overstige 20% af de samlede arbejders værdi.

Underhåndsbud indhentet af almene boliger eller støttede private andelsboligforeninger skal godkendes af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet. Der gælder særlige regler for disse underhåndsbud.

Private entreprenører kan frit indhente underhåndsbud, når de selv er indbudt af offentlige bygherrer med videre til at afgive underhåndsbud.

Endvidere kan de indhente underhåndsbud, når den enkelte underentreprise har en anslået værdi eksklusive moms på 500.000 kr. eller derunder, og her gælder ingen 20%-regel. Det vil sige, at entreprenøren har mulighed for at opdele entrepriserne i underentrepriser og derved komme uden om tilbudsindhentningslovens regler.

Licitation

Licitation skal anvendes, hvor bygge- og anlægsarbejderne er under 40 mio. kr., men over 1 mio. kr. - eller hvor delarbejderne overstiger 500.000 kr., eller den samlede værdi af delarbejderne overstiger 20% af de samlede arbejders værdi - og i visse andre tilfælde, hvor underhåndsbud ikke kan indhentes.

Licitationen kan være offentlig, altså til en ubegrænset kreds - eller begrænset, altså til en bestemt kreds af 5-7 tilbudsgivere, undtagelsesvis ned til tre tilbudsgivere.

Begrænset licitation er hensigtsmæssig i de situationer, hvor bygherren har valgt ikke at vælge alene efter pris og ønsker en forhandling med tilbudsgiverne, da der i så fald er pligt til at forhandle med alle tilbudsgiverne. Ved begrænset licitation har bygherren også mulighed for at vælge partnering-modellen, hvor virksomhederne samarbejder om at løse opgaven.

Ved licitation kan der nu konkurreres både på laveste pris og på det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det skal fremgå af udbudsmaterialet, hvad der vil ligge til grund for bygherrens endelige valg.

Er konkurrencegrundlaget laveste pris, skal arbejdet tildeles lavestbydende ved licitationen, og kun lavestbydende må nedsætte sin pris i forhandlinger med udbyder.

Er konkurrencegrundlaget det økonomisk mest fordelagtige tilbud, er bygherren - som noget nyt - berettiget til at forhandle med alle tilbudsgivere (herunder også om nedsættelse af buddene). Bygherren kan herefter vurdere, hvilket af tilbuddene, som de ser ud efter forhandlingen, der er det økonomisk mest fordelagtige - altså bedste pris i forhold til kvalitet, byggetid, driftsomkostninger, rentabilitet, teknisk værdi, påvirkning af miljøet, arkitektur og funktion. Arbejdet skal tildeles den tilbudsgiver, der giver det økonomisk mest fordelagtige tilbud i forhold til de opsatte kriterier. Bygherren må ikke ændre på udbudsmaterialet under forhandlingerne.

Forbehold og forudsætninger fra tilbudsgivers side vil som udgangspunkt medføre, at tilbuddet kasseres. Praksis er streng.

Bygherren skal sikre, at alle tilbudsgivere får lige vilkår, det vil sige, de skal sikre, at EU-bestemmelserne om, at alle skal behandles lige, overholdes.

Som noget nyt bestemmer bygherren selv, hvordan tilbudsgiver skal dokumentere sin økonomiske og tekniske formåen.

Lovens formål er at styrke konkurrencen og stimulere nye samarbejdsformer for eksempel partnering-modeller. Bygherren vil ved valg af partnering-modellen overlade det til de valgte tilbudsgivere at løse den fælles opgave mere ud fra holdninger end fra regler.

Eksempler på partnering-modeller kan bestilles hos os.

Kontakt os, hvis du vil høre mere om den nye tilbudsindhentningslov, herunder mulige partnering-modeller.