MENNESKERETTIGHEDER NU RYKKET OP PÅ 2. ANDEN PLADSEN EFTER GRUNDLOVEN

Menneskerettigheder ? Det har vi hørt før, men hvad ligger der i det ? Rent juridisk forholder det sig sådan at der både ved EF-domstolen og ved Menneskerettighedsdomstolen føres mange sager, hvor afgørelserne får betydning i Danmark. Men der er plads til endnu mere fokus på forholdet - det er faktisk endnu relativt sjældent at se konventionerne om menneskerettigheder påberåbt.

Nogle har vist nok en fornemmelse af at påberåbelse af menneskerettighedsreglerne er "det sidste forsøg på at sige noget, når alle reelle argumenter er sluppet op". Men sådan forholder det sig ikke. Indenfor juraen er det ikke alle lovregler, der "vejer lige tungt". Grundloven er, som navnet antyder, den stærkeste.

Det er altså grundloven der indtager førstepladsen, mens konventionsreglerne om menneskerrettigheder indtager andenpladsen og den øvrige lovgivning kommer først ind på en tredjeplads Og så gælder det endda, at konventionsreglerne i den udstrækning, de er ensbetydende med en yderligere sikring af de grundlovssikrede rettigheder, har en reel status som supplement til grundloven. Det fastslå nu pensioneret højesteretsdommer Torben Jensen i en netop offentliggjort boganmeldelse.

Det er i og for sig ikke overraskende, men jeg vil gerne nævne det for at fremhæve at danske advokater i dag ikke kan nøjes med at benytte sig af ren danske ret. Menneskerettighedskonventionerne - i særlig grad den europæiske menneskerettighedskonvention - har stor praktisk betydning.

Det er nu omkring 9 år siden Den europæiske menneskerettighedskonvention blev gjort til en del af dansk ret. Det sker ofte at bestemmelserne påberåbes ved retten eller når sagerne er afgjort i Danmark, men jeg vil gerne slå til lyd for at konventionerne benyttes så tidligt som muligt i ethvert sagsforløb. Jeg har selv god erfaring med at påberåbe mig bestemmelserne i relevante sammenhænge allerede tidligt i et sagsforløb. Det kan engang imellem være svært i begyndelsen - mange står faktisk tøvende overfor mig, når jeg gør disse regler gældende - men det viser sig at det er muligt at få en dialog i gang og ganske ofte også at opnå enighed på dette grundlag.

Det skal blive spændende at følge udviklingen. Mit gæt er, at vi indenfor de næste par år vil se en markant opblomstring af retspraksis på dette område og jeg tror det vil få vidtrækkende konsekvenser på en lang række områder - også udenfor selve domstolsområdet. Det betyder jeg tror konventionerne om menneskerettigheder vil komme til at præge adfærden i vores samfund som en spændende korrektionsfaktor. Jeg deler ikke den skepsis, som nogle har udtalt overfor denne mulige udvikling. Min ikke skepsis hænger sammen med en manglende forståelse for de muligheder, der ligger i at benytte reglerne proaktivt ?

Claus Munk