ÅRSREGNSKABSLOV

For at forenkle og tilnærme dansk regnskabslovgivning til internationale regler er årsregnskabsloven kraftigt moderniseret. Den største ændring består i, at regnskaber fremover skal være mere værdibaserede og mindre finansielt baserede.

Virksomhederne deles fremover op i 4 klasser efter størrelse. Det skal bevirke, at loven især for små virksomheder bliver mere overskuelig.

Da årsregnskabet nu skal indeholde en del andre informationer end de rent finansielle, vil det i fremtiden hedde årsrapporten.

1. Modernisering af årsregnskabsloven

Loven skal gøre regnskabsreglerne mere overskuelige især for små virksomheder. Blandt andet bliver alle virksomheder og selskaber fremover delt op i fire klasser efter følgende størrelse:

 

A. Virksomheder med personligt ansvar omfattet af loven om erhvervsdrivende virksomheder.

B. Små aktieselskaber og anpartsselskaber, kapitalselskabsejede interessentskaber og kommanditselskaber og erhvervsdrivende fonde. Små virksomheder med begrænset ansvar - undtaget de helt små, som hører under A.

C. Mellemstore og store aktieselskaber og anpartsselskaber, kapitalselskabsejede interessentskaber og kommanditselskaber.

D. Børsnoterede og statslige selskaber uanset størrelse.

2. Klassetilhør

En virksomhed skal rykke op på et højere niveau, når to af de nævnte tre størrelser - balancesum, omsætning og ansatte - er overskredet 2 år i træk.

For at skifte til en lavere klasse skal virksomheden have ligget under grænserne for deres nuværende klasse i to af de nævnte tre størrelser i to år i træk.

En virksomhed skal følge regnskabsreglerne for mindst den klasse, den tilhører, men kan frit vælge at følge reglerne på et højere niveau.

3. Nye tal skal på bordet

Store selskaber skal - i modsætning til mellemstore virksomheder - oplyse om deres nettoomsætning og visse hovedtal fordelt på geografiske markeder og aktiviteter. Desuden skal de vise revisorhonoraret opdelt på lovpligtig revision og andre ydelser.

4. Mere værdibaserede regnskaber

Der er mange ændringer, og den største består nok i, at regnskaber fremover skal være mere

Værdibaserede og mindre finansielt baserede. Ændringerne er blandt andet:

1. Personligt ejede virksomheder i klasse A behøver ikke længere at indgive årsregnskaber. De skal kun afgive skatteregnskab. Hvis virksomheden alligevel ønsker at afgive regnskab, skal regnskabet følge lovens regler. Men der er hverken pligt til at lade årsregnskabet revidere eller indsende til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Virksomhedens regnskab vil i øvrigt fremover blive kaldt årsrapporten.
2. Alle købte immaterialrettigheder - for eksempel patenter og varemærker - skal indregnes i balancen. Små selskaber, klasse A og B, kan indregne visse internt oparbejdede immate- rialrettigheder i årsrapporten. Det kan være udviklingsprojekter, patenter, koncessioner og varemærker.
3. Mellemstore og store virksomheder, klasse C og D, skal indregne udviklingsprojekter som aktiver, herunder patenter, koncessioner og andre immaterialaktiver som er forbundet med sådanne udviklingsprojekter. Det betyder, at hvis et selskab har iværksat udviklingen af nye produkter eller processer forbundet med en fremtidig indtjening, skal værdien heraf indregnes som et aktiv i virksomhedens årsrapport
4. Goodwill fra tilkøb af virksomheder eller aktiviteter skal indregnes, og koncerngoodwill skal afskrives systematisk over brugstiden, dog maksimalt over 20 år.
5. I mellemstore og store virksomheder, klasse C og D, skal man beskrive, hvordan virksomheden påvirker det ydre miljø, og hvilke foranstaltninger virksomheden træffer for at forebygge eller afhjælpe skader på miljøet. Derudover skal man også oplyse om de risici, virksomheden er udsat for. Det gælder risici ud over almindeligt forekommende risici inden for virksomhedens branche - såvel forretningsmæssige som finansielle risici.
6. Kapitalandele i datterselskaber skal i mellemstore og store selskaber indregnes med indre værdi. Det vil sige, at man kommer til at tage højde for værdistigninger siden købet/ stiftelsen. Små virksomheder skal fortsat indregne kapitalandelene til kostpris.
7. Der skal udarbejdes en specificeret egenkapitalopgørelse, der omfatter samtlige egenkapitalbevægelser. Ændringer i selskabskapitalen gennem de seneste 5 år skal medtages.
8. Værdien af igangværende arbejder skal fremover indregnes efter produktionsmetoden, det vil sige, at der skal opgøres en beregnet salgsværdi af det udførte arbejde. Varelagrene skal opgøres på en måde, der giver et mere retvisende billede af deres reelle værdi.
9. Sund fornuft skal anvendes. Hvis salgsværdien ikke kan opgøres pålideligt i forhold til færdiggørelsesgraden, skal der fortsat anvendes kostpris.

Ny, kortere frist

Fristen for at indsende årsregnskaber forkortes med en måned fra 6 til 5 måneder. Det gælder for regnskaber, der indsendes efter 1. juli 2003.

5. Hvad betyder det for virksomhederne

Mellemstore og store virksomheders indregning af indirekte produktionsomkostninger i kostprisen afstedkommer, at mange varelagre vil blive værdiansat højere, end de bliver det efter de hidtil gældende regler.

Lovens ikrafttræden

Loven træder i kraft med virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2002 eller senere, dog med visse undtagelser.

Allerede nu kan man gøre brug af den nye årsregnskabslov. Virksomheder, der ønsker at anvende lovens bestemmelser for et regnskabsår, der begynder før 1. januar 2002, kan gøre det, bare det sker systematisk og konsekvent. Årsrapporten skal give et mindst lige så retvisende billede som i det foregående regnskabsår.

Man skal dog være opmærksom på, at visse af bestemmelserne om værdiansættelse af finansielle aktiver og forpligtelser til dagsværdi ikke kan anvendes, før bestemmelsen er sat i kraft af erhvervsministeren.

Hvordan kan RET&RÅD hjælpe?

Der er mange andre ændringer og afledte ændringer, end dem vi her har nævnt. Virksomhederne bør allerede nu sætte sig ind i, hvilke regnskabstekniske udfordringer og muligheder ændringerne giver. Det er også værd at overveje, om man kan drage nytte af lovens bestemmelser allerede i indeværende regnskabsår eller regnskabsår, der endnu ikke er indtrådt, men dog begynder før 1. januar 2002. At implementere nye regnskabsregler kan være meget ressourcekrævende. Virksomheden kan have gavn af i god tid at forberede sig på de nye regler.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål til den nye årsregnskabslov eller ønsker yderligere information.