NY KØBELOV MED TILBAGEVIRKENDE KRAFT
1. Ny købelov med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2002
Købeloven forventes ændret i nær fremtid som følge af Danmarks forpligtelser til at gennemføre et EU-direktiv fra 1999 om harmonisering af forbrugernes rettigheder.
Loven er endnu ikke vedtaget, og den forventes ikke at blive vedtaget før i februar eller marts 2002. På grund af direktivets krav om, at harmoniseringen skal træde i kraft senest 1. januar 2002, kommer lovændringerne dog under alle omstændigheder til at gælde for køb, der foretages efter denne dato, selv om loven først vedtages på et senere tidspunkt.
Orienteringen her tager udgangspunkt i forslaget, og vi må derfor tage et vist forbehold for mulige ændringer i den endelige lovtekst.
Ændringerne gælder forbrugerkøb
Da direktivet som nævnt har til formål at harmonisere forbrugernes rettigheder, er det i sagens natur købelovens bestemmelser om de såkaldte forbrugerkøb - det vil sige køb, som en forbruger foretager hos en erhvervsdrivende, som handler som led i sit erhverv, og hvor køber hovedsageligt handler uden for sit erhverv - der undergår ændringer. Der sker således ingen ændringer i reglerne om handelskøb, altså køb mellem parter, der begge er erhvervsdrivende, og civilkøb, altså køb mellem private.
2. Reklamationsfrist
Det har hidtil været sådan, at forbrugeren for det første skal henvende sig i rimelig tid, efter at fejlen er opdaget. Rimelig tid har varieret fra varetype til varetype. For det andet har køber skulle reklamere senest et år efter købet for at have ret til at få sin reklamation behandlet.
I den nye købelov er rimelig tid fastsat til to måneder, lige meget hvilken varetype, der er tale om, og forbrugeren har ret til at reklamere over en vare i op til to år efter købet. Det er selvfølgelig ikke nok at klage rettidigt - køber skal stadig bevise, at der er fejl ved varen, som er sælgers ansvar, og køber har stadig pligt til at medbringe kvittering for købet.
Den toårige reklamationsfrist forventes desuden indført som generel reklamationsfrist for alle typer af køb - altså også handelskøb og civilkøb - uanset at dette ikke er et krav ifølge direktivet.
Begrundelsen er, at det er uhensigtsmæssigt, hvis der skal opereres med to forskellige frister - ligesom mange, især mindre, erhvervsdrivende ellers let kan blive klemt, når de tvinges til at yde to års reklamationsret til forbrugerne, hvis ikke der sker en tilsvarende ændring af fristen ved erhvervsmæssige køb. Det vil dog stadig være muligt for de erhvervsdrivende at træffe individuelle aftaler på dette punkt.
3. Reklamationsfrist ved køb af byggematerialer
Der har hidtil været en reklamationsfrist ved køb af byggematerialer på fem år, og den regel bliver ikke ændret ved den nye købelov.
4. Ret til ombytning
Det har hidtil været sådan, at køber ikke har kunnet forlange at få en mangelfuld vare byttet, hvis sælger tilbyder at reparere den.
Ifølge den nye købelov får køber ret til at afvise reparation og forlange ombytning, med mindre ombytning er umulig eller forbundet med uforholdsmæssigt høje omkostninger for sælger.
5. Generelle og konkrete forbehold
Efter den nye købelov har sælger ikke længere mulighed for at tage et generelt forbehold for varens kvalitet. Man kan eksempelvis ikke fraskrive sig ansvar ved en "købt som beset"-formulering i salgsaftalen. Men sælger kan stadig tage konkrete forbehold over for specifikke forhold ved varen.
Hvad skal der til for at en vare anses for mangelfuld
En vare er selvfølgelig mangelfuld, hvis den ikke fungerer, som den skal eller er i stykker - forudsat det ikke er forbrugeren selv, der har ødelagt varen.
En vare er også mangelfuld, hvis den ikke lever op til købers forventninger, fordi sælger ikke har givet køber korrekte og fyldestgørende oplysninger om varen.
Den nye købelov rummer nogle mere specifikke beskrivelser af, hvad køber kan forvente, og hvad sælger skal oplyse, for eksempel
Hvem har bevisbyrden?
Hidtil har køber skullet bevise, at en eventuel fejl ved varen var til stede allerede på købstidspunktet. Dette er ændret i den nye købelov. Nu er sådan, at der inden for de første seks måneder efter købet gælder en formodning om, at de mangler, der konstateres, også var til stede, da varen blev købt, medmindre sælger konkret kan sandsynliggøre det modsatte.
Går der mere end seks måneder, før køber reklamerer, gælder de gamle regler igen. Det vil sige, at bevisbyrden flytter tilbage til køber.
Revurder salgs- og leveringsbetingelser og købsaftaler
Uden for forbrugerkøb er der grund til at gøre opmærksom på, at også den nye reklamationsfrist - på tilsvarende måde som den gamle - kun er gældende, hvis andet ikke er aftalt mellem parterne. Dette indebærer også, at der for alle erhvervsdrivende kan være god grund til at revurdere både leverandørernes og egne salgs- og leveringsbetingelser, købsaftaler og så videre, eftersom disse - ud over måske at indeholde en direkte reference til en 12-måneders reklamationsperiode - ofte også vil indeholde en lang række andre bestemmelser, som bør revurderes i lyset af de nye forhold. Således kræver det ikke megen fantasi at forestille sig den situation, en mindre handlende kan komme i, hvis den reklamationsfrist, der nu gælder i forhold til kunderne, ikke samtidig kan gøres gældende over for leverandørerne.
Kontakt os, hvis du vil vide mere om købeloven.