OPSIGTSVÆKKENDE DOM OM ULOVLIG GEBYROPKRÆVNING
- KAN ANGÅ MEGET STORE BELØB

Sø- og Handelsretten afsagde den 24. april 2001 en interessant dom om muligheden for at kræve gebyr for en såkaldt rykningspåtegning. Dommen konstaterer helt uden omsvøb, at når husejere i årevis har betalt gebyr for rykningspåtegninger så skyldes det tvang. De har altså ikke haft et frit valg og den adfærd beskriver retten som en praksis, der er i strid med god markedsføringsskik.

Dommen kan indenfor 8 uger ankes til højesteret. Som den foreligger nu må den få til konsekvens at hundredetusinder af boligejere, som har fået omprioriteret vil stille krav om tilbagebetaling af gebyrer, der er opkrævet ulovligt. Det skal blive spændende at se, om de, der har opkrævet gebyrerne - hovedsagelig den finansielle sektor - vil vælge selv at tilbagebetale gebyrerne. Det må vel nærmest forventes i en tid, hvor etik og moral prioriteres højt.

En rykningspåtegning er nødvendig når lån i fast ejendom skal have en anden stilling end oprindeligt. Typisk ved omprioritering gælder at gamle lån skal respektere, at nye lån tinglyses og det har siden 1974 krævet, at de berettigede panthavere skulle afgive en såkaldt respektpåtegning. Under de store omprioriteringsbølger blev det af nogle udnyttet ti at kræve høje gebyrer, hvilket Forbrugerombudsmanden fik stoppet. Den nye sag har taget stilling til om det overhovedet er lovligt at forlange et rykningsgebyr. Sø- og Handelsretten har bestemt, det det ikke er lovligt og i den konkrete sag har retten simpelthen forbudt et pengeinstitut at betinge afgivelse af respektpåtegning af betaling af gebyr.

Det konkrete gebyr var 750 kr, men følgevirkningerne vil være store: det anslås at dreje sig om beløb på mere end 100 millioner kroner, hvis der generelt stilles krav om tilbagebetaling af betalte gebyrer.

Dommen tog konkret stilling til et pantebrev med følgende omprioriteringsklausul:

"Pantebrevet respekterer optagelse af realkreditlån (dog ikke indeksregulerede), mod at nettoprovenuet, i det omfang det ikke anvendes til hel eller delvis indfrielse af foranstående forfaldne eller forfaldne lån, afdrages ekstraordinært på nuværende pantebrev".

Banken gjorde under sagen gældende, at der er formodning for at et stykke arbejde, herunder udfærdigelse af en rykningspåtegning, skal betales. Desuden mener banken, at der foreligger en retssædvane eller en kutyme, som bevirker, at banken har ret til at forlange betaling.

Sø- og handelsretten var enige i, at pengeinstitutterne igennem mange år har opkrævet gebyr for respektpåtegninger, men "betaling af sådanne gebyrer må imidlertid antages at være sket under tvang, således at adfærden ikke har været udtryk for en følelse af retlig forpligtelse". Derfor finder retten ikke, der foreligger en retssædvane eller en kutyme og da der ikke i øvrigt fandt retten ikke, at der i pantebrevet var hjemmel til at afkræve husejeren gebyr. Derfor konstaterer Sø- og handelsretten, at det er "i strid med god markedsføringsskik at stille krav om betaling af sådant gebyr".