Skærpede krav til virksomhederne ved e-handel

Den 16. april 2002 blev Lov om tjenester i informationssamfundet herunder visse aspekter af elektroniske handel - herefter e-handelsloven - vedtaget.

Loven fastsætter dels en generel oplysningspligt for alle, som tilbyder varer eller tjenester on-line, og dels slår loven fast, at en virksomhed også i sin internationalt rettede markedsføring på nettet skal rette sig efter de markedsføringsregler, der gælder i virksomhedens hjemland.

Det primære formål med den nye e-handelslov er at sikre en fri bevægelighed indenfor EU for on-line tjenester. Dels rene on-line salg, som for eksempel download af software, film eller musik mod betaling eller lignende, og dels almindelig e-handel, hvor bestilling og betaling foregår on-line via nettet, men varen leveres fysisk til kunden.

Et andet formål med loven er at fremme brugen af nethandel ved at skabe en større tillid til indgåelse af aftaler via Internettet.

Oplysningspligt

De almindelig regler i markedføringsloven, forbrugeraftaleloven, dørsalgsloven m.v. gælder stadig - også for handel med varer og tjenesteydelser over nettet.

Men e-handelsloven specificerer virksomhedernes udvidede oplysningspligt i forbindelse med elektronisk handel.

Reglerne i e-handelsloven indebærer, at den virksomhed, der ønsker at udbyde tjenester og varer on-line, skal give en række generelle oplysninger, inden brugeren afgiver en ordre over nettet. Reglerne gælder også de virksomheder, som ikke har noget egentligt on-line salg, men som udelukkende bruger nettet til at reklamere og informere om sine ydelser.

Virksomheden har pligt til at:
Oplyse om virksomhedens navn, postadresse, e-post adresse og andre kontaktoplysninger, evt. CVR-nummer

Oplyse om, hvorvidt virksomheden er tilmeldt diverse godkendelsesordninger, om man følger eller er tilknyttet adfærdskodeks, eksempelvis e-mærket samt oplysninger om lovpligtige autorisationer knyttet til en erhvervsbetegnelse

Sørge for, at eventuelle oplysninger om pris er klare og tydelige med angivelse af eventuelle afgifter, leveringsomkostninger mv.

Oplyse om de tekniske led i forbindelse med en eventuel indgåelse af kontrakt, om kontrakten opbevares og er tilgængelig for tjenestemodtageren, hvordan modtageren kan rette eventuelle indtastningsfejl og hvilke sprog kontakten kan indgås på

Oplyse om salgs- og leveringsbetingelser
Derudover har virksomheden pligt til at
angive det tydeligt, hvis kommunikationen på nettet er kommerciel

bekræfte en ordre elektronisk uden unødig forsinkelse

Afsenderlandsprincippet

Den virksomhed, som ønsker at markedsføre sig via nettet, skal kun overholde lovgivningen i det land, hvor virksomheden er etableret. Det betyder, at en dansk virksomheds markedsføringskampagne rettet mod eksempelvis det tyske marked, er tilladt selvom den strider mod den tyske markedsføringslov - det er blot den danske markedsføringslov, som skal overholdes.

Dette er på den ene side en fordel, idet man som dansk virksomhed ikke behøver at foretage dyre og tidsrøvende undersøgelser af lovgivningen i de øvrige EU-lande, hvis man ønsker at markedsføre sig der. På den anden side betyder det, at danske virksomheder risikerer, at deres udenlandske konkurrenter retter blikket mod det danske marked med kampagner, der er lovlige i deres hjemland, men som strider mod den danske markedsføringslov.

Fordi vi i Danmark har en udpræget forbrugerbeskyttende og restriktiv markedsføringslovgivning, kan e-handelslovens indførelse af afsenderlandsprincippet vise sig at stille de danske virksomheder i en ringere position end deres konkurrenter i EU. Der arbejdes dog på højtryk for en øget harmonisering af markedsføringslovgivningen i EU - så man kan håbe, at en eventuel konkurrencemæssige skævvridning ikke får lov at bestå ret længe.

Sanktioner

E-handelsloven sanktionere ikke i sig selv overtrædelse af oplysningspligten. Den omkringliggende lovgivning gælder imidlertid sideløbende med e-handelsloven, dvs. aftaleloven, købeloven, forbrugeraftaleloven og markedsføringsloven. Overtrædelse af e-handelsloven vil derfor kunne sanktioneres efter den øvrige lovgivning. Der findes endnu ikke praksis på området, men en overtrædelse af eksempelvis oplysningspligten vil meget vel kunne være i strid med, hvad man kalder god markedsføringsskik i markedsføringsloven§ 1. I givet fald vil der kunne nedlægges påbud om ophør.