Snerydning og sikkerhed i butikker og på arbejdspladser

Det er en pligt for enhver erhvervsdrivende at sørge for ordentlige adgangsforhold og sikker færdsel på virksomhedens område for både kunder og ansatte. Det kan blive dyrt at ignorere den forpligtelse, for du risikerer at pådrage dig et erstatningsansvar. Det kan du undgå, hvis du træffer dine forholdsregler i tide.

Læs her om dine pligter og dit erstatningsansvar, hvis du tilsidesætter dem.

Du har et videregående ansvar

Du har som arbejdsgiver og som butiksejer et videregående ansvar for, at kunder og ansatte ikke udsættes for personskader, som man med den rette planlægning og investering kunne have undgået. Hvad der kan kræves gjort, afhænger af den konkrete situation, men udgangspunktet er, at jo farligere situation, og jo flere der udsættes for fare, jo mindre er dit råderum for planlægning og indsats.

Generelt skal du sørge for at glatførebekæmpe hurtigt på parkeringspladser og fortove og andre udenomsarealer. Du skal lukke effektivt af til områder, der er for farlige til at færdes i. Du skal tilrettelægge rutiner, der giver sikre adgangsveje, og du skal foranledige, at professionelle foretager jævnlige rutinetjek af elevatorer og andre kørende installationer i butikker og stormagasiner.

Snerydning og glatføreforanstaltninger

Enhver husejer er ansvarlig for at holde fortovet foran huset rent og sikkert at færdes på. Pligten afhænger dog af de konkrete forhold.

Når der er frostgrader og sne skal man salte eller gruse, medmindre man kan bevise, at det vil være uden virkning, for eksempel fordi frosten er for hård.

Virksomheders pligt bedømmes hårdere

Virksomheders ansvar bedømmes efter samme mønster, men en nyere Østre Landsrets dom siger, at det er endnu hårdere:

En virksomhed havde ikke ryddet sne på deres parkeringsplads. En ansat, der var i færd med at bære nogle materialer ud til sin bil, der var parkeret uden-

for indgangen til værkstedet, gled undervejs og faldt. Landsretten slog fast, at der må påhvile en arbejdsgiver en videregående forpligtelse, set i forhold til det almindelige grundejeransvar, til at sørge for, at de ansatte kan færdes sikkert på det areal, som benyttes under udførelsen af arbejdet.

Ansvaret forudsætter, at virksomheden kan bebrejdes, at den ikke har saltet eller gruset. Det er ikke altid, det er tilfældet, for man må naturligvis give virksomhedens ledelse en chance for at reagere på vejrliget. Det tager lidt tid at aktivere beredskabet. Hvor lang tid, du har, kan man ikke sige - det er en konkret vurdering. Men det har betydning for vurderingen, hvor stor risiko der statistisk er for faldskader ved fortsat ventetid. Om natten, hvor der sjældent er så meget færdsel som om dagen, har du mere line. Det viser dette eksempel:

En tidlig morgen, hvor det havde sneet det halve af natten, lå et posthus hen i sneen, uden at der på fortovet foran det var ryddet for sne. Kl. 7.00 gled en person i det glatte føre. Snefaldet hørte først op en times tid efter. Posthuset lå på et stærkt befærdet hovedstrøg. Skadelidte mente, at Post Danmark måtte indse, at der ville være betydelig trafik, også før klokken 07.00. Ikke nok med, at posthuset var bemandet døgnet rundt, og at det derfor skulle være tilgængeligt for personalet på sikker vis, men der var også opstillet postkasser udenfor, som der måtte forventes en vis trafik til.

Retten slog fast, at det ikke kunne forventes, at der i den konkrete situation var ryddet allerede kl. 7, hvor det stadig sneede. Post Danmark blev derfor frifundet.

Du skal dog være varsom med at tro, at du altid kan vente til efter kl. 7 med at rydde sne. Det er vigtigt at pointere, at retsafgørelser i konkrete sager har vist, at der er et vist råderum.

Dine medarbejdere skal kunne færdes sikkert

Du har også pligt til at sikre, at de arealer, dine ansatte færdes på, er sikre. Hvor der foreligger særlige faremomenter, kræves der også, at du gør noget særligt. Sker der faldskader alligevel, går du fri for ansvar, hvis du har gjort, hvad der på en eller anden måde må betragtes som rimeligt, for at undgå skaden.

Men vær opmærksom på, at det ikke altid er nok, at du påpeger over for de ansatte, at de bør bære hensigtsmæssigt fodtøj. Et eksempel:

Gulvet i en vaskehal var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, men da gulve i en vaskehal generelt er glattere end gulvene i andre lokaler, bør der stilles særlige krav til det fodtøj, som de ansatte færdes med. En arbejdsgiver havde overladt det til den ansatte selv at købe sikkerhedsfodtøj, og førte ikke tilsyn med fodtøjets hensigtsmæssighed eller tilstand, og en ansat med slidte gummistøvler faldt en dag på det glatte gulv. Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal arbejdsgiveren blandt andet sørge for, at de ansatte har hensigtsmæssige og effektive personlige værnemidler til rådighed. Det havde han ikke gjort, og han blev erstatningspligtig.

Manglende vedligeholdelse af trapper, rulletrapper m.v.

Er du butiksejer, påhviler det dig på samme måde at sikre, at trapper, rulletrapper, elevatorer, glasskydedøre mv. er rimeligt sikre.

Denne form for ansvar praktiseres med stor strenghed overfor butikkerne, men du kan frigøre dig for ansvar ved at påvise, at du har taget rimelige tiltag til at undgå skader. Et eksempel:

Et barn fik hånden i klemme i rulletrappen i et varehus. Det første, retten i en sådan situation hæfter sig ved, er, om der er produkt- eller materialefejl ved trappen. Det var der ikke, og trappen opfyldte gældende sikkerhedsforskrifter, blev regelmæssigt efterset og fungerede, som den skulle. Nødstopknappen sad tilstrækkelig tydeligt og tilgængeligt. Landsretten fandt, at dette var tilstrækkeligt i sammenhæng med, at rulletrappen var blevet efterset en gang om måneden af en af Arbejdstilsynet anerkendt sagkyndig. Derfor fandt man ikke at kunne bebrejde varehuset noget, og varehuset blev frifundet for ansvar.